Computer

Nedenstående er noget lidt "ældre" stof om computere, meget sjov læsning.

Personlig computer og DOS - Lidt historie

Historien begyndte helt tilbage i midten af 1969, hvor en japansk fabrikant af lommeregnere bad firmaet Intel om hjælp til at designe et chipsæt til programmerbare bordregnere.

Det første design bestod af flere chips - en CPU (Central Processing Unit), ROM (Read- Only Memory), RAM (Random Access Memory) og en I/O-port. Efterhånden er udtrykket CPU blevet erstattet af betegnelsen microprocessor.

Microprocessoren fik nummeret 4004 og opererede med 4 bit internt. 8086, 8088, 80186, 80286, 80386, 80386SX, 80486 og 80486SX er betegnelserne for de processorer, der er benyttes i PC'er idag.

Intel fik stor succes med 4004-microprocessoren. Hurtigt blev den efterfulgt af en 8008 og 8086, der begge arbejdede med 8 bit internt.

I 1978 lancerede Intel 8086-processoren, som er den første i serien af microprocessorer der bruges i PC'er i dag. Serien kaldes også 80x86-serien.

8080'eren sad i computere, der arbejdede under operativsystemet CP/M.

8086'eren og fremefter sidder i computeren, der arbejder under DOS, WINDOWS og OS/2.

Hermed følger en kort beskrivelse af hver enkelt processor:

Internt og eksternt betyder, at processoren internt kan behandle 16 bit-data ad gangen og eksternt, at kommunikationen med omgivelserne forgår f.eks. ved 8 bit. Bit-angivelsen for den eksterne kommunikation kaldes også databussens bredde.

4004 4 bit internt 4 bit eksternt.

8008 16 bit internt 8 bit eksternt.

8086 16 bit internt 16 bit eksternt max 64 Kbytes RAM.

8088 16 bit internt 8 bit eksternt.

80286 16 bit internt 16 bit eksternt max 16 Mbytes RAM.

80386 32 bit internt 32 bit eksternt max 4 Gbytes RAM.

80386SX 32 bit internt 16 bit eksternt.

80486 32 bit internt 32 bit eksternt indbygget matematisk coprocessor.

80486SX 32 bit internt 32 bit eksternt uden matematisk coprocessor.

Alle disse processorer kan leveres i mindst 2 forskellige clockhastigheder, hvilket opgives i Mhz, eller millioner taktslag pr. sekund. Jo større Mhz- og bit tal jo hurtigere og mere præcist arbejder computeren.

Til de forskellige computere kan tilsluttes forskellige ydre enheder.

De ydre enheder er typisk skærm, tastatur, printer og mus.

Men idag kan også video tilsluttes osv. osv.

Alle microprocessorer af 80x86 familien sidder i maskiner der er programmerbare, hvilket giver de store og mange forskellige anvendelsesmuligheder. For at styre kommunikationen mellem maskine/programmer og diske, printere mv. kræves et operativsystem.

Operativsystemet er meget tæt knyttet til microprocessoren (CPUen) og hvilket medie man har valgt at opbevare sine data på. Operativsystemet før DOS (Disk Operativ System) hed TOS (Tape Operativ System).

Omkring 1980 begyndte arbejdet på det operativsystem , der senere blev til DOS.

DOS blev overtaget af firmaet Microsoft, og systemet fik navnet MS DOS. Da IBM udviklede sin Personlige Computer valgte man Microsoft's DOS som operativsystem for PC'en. Versionen der leveres med IBM's PC kaldes PC DOS.

Andre firmaer har også lavet operativsystemer, bl.a. Digital Research med DR DOS.

Fremover skulle alle operativsystemer til PC'er være MS DOS kompatible.

Det samme skete med computerne, de skulle være IBM kompatible.

Microprocessoren skulle være fuldt register-kompatibel med Intels 80x86 processorer.

Den første udgave af DOS bruges ikke mere. I 1983 udkom version 2.00, samtidig med PC/XT der kunne leveres med en harddisk installeret. Det var nødvendigt med den nye udgave pga. harddisken. Bedre batch programmer (filer med BAT til efternavn, f.eks. INSTALL.BAT) og katalogstrukturer(biblioteker) til.

DOS 2.00 og 2.10 er næsten ens og bruges endnu.

Med PC/AT med en 80286 microprocessor, kom disk- og diskettedrev med større kapacitet, og version 3.00 af DOS, der kan behandle disse nye diske og disketter.

Med PC netværk kom version 3.10 af DOS, med funktioner, der kan bruges af netværksprogrammerne.

I 1986 kom version 3.20, der er nødvendig for Token Ring netværker og for de nye PC/XT og PC/AT modeller med større tastatur og nye diskdrev. De nye diskdrev var små 3½" diskettedrev. DOS 3.10 og 3.20 er næsten identiske.

I 1987 kom DOS 3.30, igen i forbindelse med nye IBM maskiner, denne gang Personal System/2. Disse PS/2'ere leveres sædvanligvis med harddiske der er større end de 32 Mbytes, der var maksimum i de tidligere versioner af DOS. De store diske kunne med DOS 3.30 opdeles i stykker af netop 32 Mbytes.

For første gang blev DOS oversat til dansk, og man kan vælge mellem forskellige tegntabeller for forskellige sprog.

I 1988 kom DOS 4.00, som ikke var knyttet til nogen fremkomst af en bestemt PC-model. DOS version 4.00 behøver ikke at opdele harddiskene i mindre dele på hver 32 Mbytes. Der indgår også et vinduesprogram, DOS-SHELL, en DOS-skal, hvor skærmbilederne er grafiske.

I 1991 kom DOS 5.00, som heller ikke var knyttet til nogen bestemt PC-model. DOS version 5.00 sprængte nogle rammer, som før havde generet alle programmører og brugere. Kravene til programmernes ydeevne og derfor brug af mere hukommelse er steget støt siden den første DOS.

Version 5.00 af DOS giver mulighed for at omgå den magiske 640 Kbytes grænse for DOS. På PC'er med microprocessor af typerne 80386 og 80486 kan man udnytte hukommelsen endnu bedre.

Omkring tilblivelse af DOS version 5.00 skete der meget mellem de alt-dominerende firmaer IBM og Microsoft. De blev bl.a. uvenner om OS/2, IBM's bud på en afløser af DOS, som kan afvikle flere programmer samtidig og net-operativsystem. OS/2 udnytter meget bedre end DOS de tekniske fremskridt, især på microprocessor-niveau.

Microsoft satsede istedet på Windows. Windows er grafiske vinduer, men stadig meget afhængig af DOS på væsentlige områder, som bl.a. adgangen til disken. Windows vil komme i nye versioner og som OS/2 formodentlig afløse DOS som det primære operativsystem til PC'er.

OS/2 kan alle de ting som savnes i Windows og under DOS.

De nye afløsere for DOS stiller store krav til computernes hastighed, mængderne af hukommelse, størrelsen på harddiskene, - og sidst men ikke mindst til skærmen.