Jan Guillou
Alder: 60
Bopæl: Stockholm
Baggrund: Begyndte sin journalistkarriere som reporter på Fib/Aktuellt i 1966. Fortsatte til Folket i Bild/Kulturfront, hvor han blandt andet afslørede den såkaldte IB-affære. Har siden virket ved forskellige aviser, tidsskrifter og tv ved siden af et omfattende forfatterskab, som blev indledt i 1971 med romanen "Om kriget kommer". Siden har Jan Guillou skrevet godt 20 bøger, hvoraf de ti om Carl Hamilton til sammen har solgt over 5 millioner eksemplarer (i Sverige) og de fire romaner om tempelridderen Arn og hans slægtninge indtil nu 1,7 millioner eksemplarer.
Hvordan fik du ideen til en bog om hekseprocesser? - Det er en meget gammel ide. Da jeg læste jura i 1960'erne, blev jeg særligt fascineret af netop dette afsnit af retshistorien. Da jeg var programleder på Rekordmagazinet i 1980'erne, og vi lavede nogle reportager om den tids hekseprocesser, incesthysteriet, havde jeg faktisk bogen "Heksehammeren" i studiet for at vise parallellerne bagud i tiden. Før eller senere ville jeg tage mig selv i nakken og udrede det hele, selv om det selvfølgelig ville blive et stort arbejde. Desværre blev det snarere senere end før, at jeg fik lettet røven.
Er skridtet fra 1100-tallets tempelriddere til 1600-tallets hekseprocesser lige så langt, som det virker? - Ja det er et langt skridt, faktisk lige så langt som fra 1600-tallet til vor tid. Men interessant nok ville Arn Magnusson på sin tid have reageret på samme måde som os, hvis nogen kom anstigende med skrøner om at flyve til Bloksbjerg. Han ville have fnyst, at sådan noget var overtroisk vås. Hekseprocesserne hører altså ikke middelalderen til, men kun 1600-tallet.
Ligesom romanerne om Arn bygger HEKSENES FORSVARERE på omfattende historisk research. Hvad er forskellen mellem at skrive en roman og en historisk reportage på baggrund af denne research? - Der en en afgørende forskel. I en roman har man lov til at finde på, for der er ingen krav om, at man skal kunne dokumentere alt, hvad man siger. I en reportage skal fakta være korrekte, tager man fejl mindsker det reportagens troværdighed. Det var derfor et større arbejde at forvandle researchen til reportage end til roman. Det er to helt forskellige slags musik, men jeg kan lide begge. Somme tider er roman bedre end reportage, f.eks når det drejer sig om Birger Jarl, som vi ved meget lidt om. Somme tider ved vi for meget, f.eks. om hekseprocesserne i 1600-tallet. Og så er det meningsløst at skrive fiktion.
Har du konkrete planer om at gå tilbage til romanformen? - Ja, men det bliver umuligt at blive færdig med det arbejde til næste år. Jeg planlægger en roman om vores samtid med arbejdstitlen "Tyvenes marked". Titlen siger vel en del om, hvad den kommer til at handle om ...
Bøgerne om Carl Hamilton er din hidtil længste serie. Hvordan kan det være, at du begyndte at skrive thrillers? - I 1973 havnede jeg i fængsel efter at have afsløret den såkaldte IB-affære. Der begyndte jeg at læse krimier, hvilket jeg tidligere havde afskyet. Med stigende forbløffelse og interesse læste jeg Maj Sjöwalls og Per Wahlöös bøger om Martin Beck, m.fl. Snart vidste jeg, hvordan jeg skulle gøre deres trick efter, men med spionromaner. Heldigvis trak det ud, inden jeg fik lettet røven, eftersom Hamilton gjorde sig godt i 80'erne, men ikke ville have passet i 70'erne.
Hvad er hemmeligheden bag salgssucceserne, først med Hamilton og siden med trilogien om Arn? - Med Hamilton vil jeg forklare sagen sådan: Den handler om nutiden, om noget forståeligt og noget vigtigt. Teksten er aldrig "finere" eller "mere intelligent" end sine læsere. Næsten alt det passer også på bøgerne om Arn. Selv om han befinder sig nede i middelalderen, handler de om krigen mod islam - som foregår lige nu.
Hvor lang tid tager det at skrive en bog? - Selve skrivearbejdet tager fire måneder, i al fald for mine sidste tolv bøger. Men der er meget, der skal være klart, inden jeg begynder at skrive, interviews og læsning af sære tidsskrifter f.eks., men den tid er sværere at måle.
Hvad har kritikerne ment om dine bøger? - Når det gælder min journalistik og Hamiltonromanerne: Den mest elendige skribent i verden. Om de fire romaner om Arn: Det stik modsatte, hvilket nok bør forklares med, at kulturredaktionerne har givet mine bøger til historikere i håb om samme nedsabling som Herman Lindquist fik.
Hvor mange lande er dine bøger solgt til? - Hamiltonbøgerne er solgt til ca. 20 lande. Bedst går det i Norge, dårligst i Finland. Nogen stor international succes kan man ikke sige, at Hamilton er. Sandsynligvis har Arn Magnusson en bedre international fremtid end Hamilton.
Kommer der flere Hamiltonfilm, og bliver der lavet film om Arn? - Manusarbejdet til en ny Hamiltonfilm er i gang netop nu. På længere sigt kommer der med største sandsynlighed også en film om Arn, og det bliver en meget stor produktion. Et seriealbum om Arn er også planlagt. Tegneren Daniel Hansen laver de fire middelalderromaner som tegneserie, udgivelsen begynder efteråret 2003.
Hvor meget har du tjent? - Hen ved 60 millioner. Har efter skat 12 millioner tilbage. Er tilfreds.
Hvilke forfattere har du som forbilleder? - August Strindberg er umulig at komme udenom. Jan Myrdal kom i 60'erne til at fremstå som en moderne Strindberg. Tom Wolfe og Norman Mailer inspirede mig ud i grænselandet mellem litteratur og journalistik.
Oversat efter interview på Piratförlagets hjemmeside. Copyright 2002 Piratförlaget AB
| |