Den første og vigtigste del, "Bourgeoisi og proletariat", forholder sig til vor tids centrale spørgsmål, kampen mellem kapitalistklassen og arbejderklassen. Den beskriver kapitalismens opstart og analyser de indbyggede modsætninger, der vil føre til at systemet vil blive omstyrtet af sin egen banemand - den moderne arbejderklasse eller proletariatet.
Den anden del, "Proletarer og kommunister", forholder sig til de centrale strategiske problemer, som bevidste socialister står overfor - deres forhold til resten af arbejderklassen, og deres rolle i klassekampen.
Den tager fat på at besvare de principielle borgerlige indvendinger imod socialismen, påpege de vigtigste sider i den socialistiske revolution, og de fundamentale træk ved fremtidens klasseløse samfund.
Den tredje del er en kritisk gennemgang af de før-marxistiske socialistiske teorier, som for eksempel Robert Owen, der håbede på at overtale den herskende klasse frem for at omstyrte den.
Manifestets fjerde del er en kort notits, om den taktik der skulle tilstræbes i de kommende revolutionære opstande i 1848.
Manifestet slutter derefter af med denne klingende erklæring:
Kommunister forsmår at skjule deres analyser og hensigter. De erklærer åbent, at deres mål kun kan nås ved at hele den eksisterende samfundsorden styrtes med magt. Lad kun de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution. Ved den har proletariatet kun deres lænker at tabe. De har en verden at vinde. 
|
